Hvad er sved

Alle mennesker sveder – nogle mere end andre. Sved er kombineret med vores kropstemperatur, og vi sveder for at opretholde denne rette kropstemperatur. Der er flere grunde til, at du kommer til at svede – f.eks. hvis der er varmt – ude eller inde, hvis du laver noget fysisk hårdt eller hvis du er nervøs eller har feber.

Kroppens måde at styre dens temperatur på, grundet forskellige påvirkninger, er ved at afgive sved, så kroppen kan holde sin normale temperatur på ca. 37 grader. Den sved der kommer ud gennem huden på kroppen, vises som vand. Når sveden/vandet bliver fordampet på huden bliver kropstemperasturen lavere.

Vi er ikke særlig begejstrede for sved, men det er sundt at svede og meget nødvendigt. Sveden komme af det væske vi har i kroppen, og derfor er det vigtigt, at få rigeligt at drikke i løbet af dagen – og især hvis man dyrker motion og sport.

Det er meget forskelligt hvor meget man sveder – og nogle gør det mere end andre. Lugten er også forskellig, og hvor meget sved der kommer ud gennem huden pr. dag komme an på flere ting. Bl.a. din fedtprocent, temperaturen du befinder dig i og til sidst kan sved være arveligt.

Sved kan også opstå, hvis man er stresset, har uro i kroppen eller er bekymret over noget. Det er kroppens måde at reagere på, når den skal gå i forsvar i de forskellige situationer. Det er også grunden til, at du kommer til at svede både tæer og hænder.

Hvor meget sveder man?

Sveden bliver styret af det sympatiske nervesystemet, det også derfor, der er så mange ting der kan påvirke dig og din krop til at svede. Dette system er en del af kroppens almindelig nervesystem, og det kan vi ikke selv kontrollere.

Normalt afgiver man en halv liter væske om dagen, som bliver til sved, som kommer ud gennem huden. Man kan sagtens afgive mere væske i timen, men kun i kortere perioder – f.eks. under fysisk træning eller anstrengelser.

Flere undersøgelser viser, at jo bedre kondition man har, jo mere sveder man – når man træner. Det skyldes, at kroppen i samarbejde med konditionen bliver bedre til selv at kontrollere kroptemperaturen under træning. Den gode kondition giver mere sved, men til gengæld bliver kroppen hurtigere afkølet.

Svedkirtler

Kroppen har to typer svedkirtler, som kaldes ekkrine og apokrine. Svedkirtlerne ligger i huden, og har hvert sit område. De ekkrine svedkirtler findes der flere millioner af, som er fordelt ud over hele kroppen. Det er disse svedkirtler, der er vigtigst i forhold til at styre vores kropstemperaturer. Kirtlerne sidder tættest på hænder og fødder, og de udleder vand, som bliver til sved. Sveden kan indeholde urinstof, mælkesyre, salt og ammoniak.

Den anden slags svedkirtler, er den apokrine svedkirtel. Den findes de steder hvor huden rammer huden. F.eks. i armhulen, lysken og i underlivet. Denne sved type har tendens til at lugte grimmere end den anden. Det skyldes, at kirtlerne indeholder æggehvidestoffer, som bliver nedbrudt af bakterier, som du kan finde på din hud.

Opbygning

Svedkirtlerne er lange rør, som ligger dybt nede i underhuden eller læderhuden. Rørene er rullet og viklet sammen, så de danner en form for kugle. Kirtlerne har forbindelse til hudoverfladen, hvor sveden kommer ud.