Artiklen indeholder reklamelinks

De fleste kender til det at svede. Det kan være i forbindelse med dyrkelse af sport og motion, fordi man er syg med feber, fordi man er stresset eller helt simpelt fordi man bare har det for varmt. Selvom alle sveder, og det er helt normalt at svede, er der mange der synes, at det kan være pinligt, når sveden pibler frem og danner skjolder under armene eller giver ildelugtende fødder.

Er sved et stort problem for dig, og synes du, at det er pinligt, at sveden tydeligt kan ses og lugtes på dig, er der heldigvis flere ting du kan gøre. Herunder giver vi dig gode råd til, hvordan du kan mindske synligheden og lugten af sved, hvis du oplever, at du sveder meget.

Oprethold en god hygiejne

En af de første steder du bør starte, hvis du oplever problemer med sved, er din hygiejne. Sørg for at vaske dig under armene og brug en god antiperspirant deodorant hver dag og eventuelt flere gange om dagen, hvis du har behov for det.

Det er en god idé at vælge en antiperspirant deodorant, hvis du sveder meget, da denne type deodorant indeholder aluminiumsalte, som mindsker svedproduktionen frem for at kamuflere den, som almindelige deodoranter gør. Hos Tromborg kan du finde en særligt effektiv antiperspirant deodorant med økologiske urter, der har en plejende og helende virkning. Denne antiperspirant deodorant er desuden også velegnet til sensitiv hud, og kan bruges af både mænd og kvinder.

Udover at vaske dig under armene hver dag og bruge deodorant, kan det desuden være en idé at overveje at barbere dig under armene. Svedlugt sætter sig nemlig ofte i hårene under armene, og da barberede armhuler samtidig er nemmere at vaske rene, vil barberede armhuler lugte mindre af sved.

Overvej dit tøjvalg

Det er et faktum, at man kommer til at svede mere, hvis man har det varmt, fordi kroppen forsøger at regulere kropstemperaturen. Hvis du ofte har det varmt og sveder meget, er det derfor en god idé at lade være med at tage for varmt tøj på. Hvis du er bange for at komme til at fryse ved at klæde dig for let, kan du eventuelt bære dit tøj lag på lag. På den måde kan du altid tage tøjet af og på, når du får det for varmt, eller du fryser.

Derudover er det en god idé at undgå at gå i syntetisk tøj, da syntetisk tøj ikke giver huden mulighed for at ånde. Sørg derfor for at gå i tøj, der i stedet af lavet af bomuld, hør, silke eller viskose, der alle er naturlige materialer, som lader huden ånde. Hvis det heller ikke hjælper, kan du overveje at tage en skiftebluse med, så du kan skifte i løbet af dagen, når svedlugten bliver for meget eller svedmærkerne for tydelige. Ved at købe to ens skjorter, bluser eller t-shirts kan du desuden nemt skifte dit tøj uden at nogen lægger mærke til det.

Har du et problem med svedige og ildelugtende fødder, kan det desuden også være en god idé at genoverveje dit fodtøj. Lukkede støvler eller gummisko, hvor fødderne ikke kan få luft kan nemlig give svedige og lugtende fødder. Vælg derfor nogle andre sko, hvor dine fødder bedre kan ånde. Hvis ikke det er en mulighed, kan du også vælge at købe en fodspray, der beskytter mod svedlugt og holder fødderne friske og tørre.

Tænk over din livsstil

Hvis du døjer med øget svedproduktion, kan det endelig være værd at overveje, om der er noget i din livsstil, der eventuelt vil kunne ændres. Stærk mad kan medvirke til øget svedproduktion, og du bør derfor så vidt muligt undgå at spise for meget chili og andre stærke madkilder, da disse kan medvirke til, at du sveder mere.

Er du overvægtig, bør du desuden overveje et vægttab, da din overvægt også kan være skyld i en øget svedproduktion. Derudover kan det også være en idé at opholde dig så vidt muligt i kølige omgivelser, hvis du ofte har det varmt. Særligt om sommeren kan det være ideelt at benytte en ventilator eller bruge aircondition til at gøre luften i rummet køligere.