Artiklen indeholder reklamelinks

Mange danskere lever hver dag med svedproblemer. Det kan både være store pletter under armene, våde håndflader eller svedige fødder efter blot en smule aktivitet. Mange af den med svedproblemer lider af den arvelige sygdom hyperhidrosis, som ganske enkelt får dem til at svede mere end gennemsnittet.

Hvis svedproblemerne er store nok, kan det få folk til at trække sig fra deres sociale liv blot for at undgå situationer, hvor svedproblemet bliver bemærket af andre mennesker. Det er netop en af grundene til, at svedproblemer kan være med til at forringe livskvaliteten.

Der findes dog heldigvis behandlingsmuligheder som for eksempel botox eller perspirex.

Hvad er hyperhidrosis?

Hvis man har hyperhidrosis, sveder man op til fem gange som meget som normalt, og har altså det der kaldes en ekstrem svedproduktion. Det er individuelt hvor på kroppen, man er mest ramt. Nogle er udelukkende plaget af håndsved, mens andre sveder mest i ansigtet eller under armene.

Mange der har sygdommen, får ikke gjort noget ved det, fordi de er flove over det, og lever derfor med dryppende sved konstant.

Sygdommen begynder typisk allerede i barndommen, og bliver forværret i puberteten. Nogle har dog oplevet, at svedproduktionen bliver aftagende, eftersom de bliver ældre. Hyperhidrosis kan ikke helbredes, men der findes en række behandlingsmuligheder, man kan benytte for at holde sveden en smule tilbage.

Årsagen til hyperhidrosis er ukendt, og på trods af mange forskellige teorier er intet videnskabeligt bevis. Man har dog oplevet i en lang række tilfælde, at sygdommen er gået igen mellem generationer, og det siges derfor, at den er arvelig.

Smitter af på hverdagen

Mange har som følge af hyperhidrosis problemer med svampeinfektioner grundet den ekstreme svedproduktion. Det er dog bare en af ulemperne ved sygdommen.
Hyperhidrosis påvirker nemlig hverdagen både arbejdsmæssigt og socialt. Sygdommen kan være ekstremt angstprovokerende, og mange er i deres dagligdag konstant nervøse for berøring. Angsten for at svede kan let forårsage, at man udvikler et socialt handicap, og konstant finder på undskyldninger i et forsøg på at undgå socialt liv.

I de værste tilfælde bruger de ramte flere timer hver eneste dag på at skifte tøj og vaske tøj. Nogle vælger endda jobs, hvor de er sikre på, at de på intet tidspunkt er tvunget til at have tæt kontakt med andre mennesker. Man vænner sig altså til at undvære et socialt liv og til at tage en masse forholdsregler, som kan påvirke hverdagen og i de værste tilfælde medvirke til depression og lavt selvværd.

Behandling

svedproblemer-forringer-livskvaliteten-tekstbilledeHvis man har en antagelse om, at man lider af hyperhidrosis, er der mulighed for behandling. Der findes forskellige behandlingsformer – nogle mere avancerede end andre.

Mange benytter sig af botox, som lammer musklerne omkring svedkirtlerne. Dette virker dog maksimalt i seks måneder, og er en relativ dyr behandlingsform.

Derudover findes der også en kirurgisk behandling, som brænder nervebanerne til svedkirtlerne. Der er dog nogle risici ved et sådan indgreb.

Man kan også svede meget og være plaget af det uden at have hyperhidrosis. I de lidt mildere tilfælde kan man benytte sig af perspirex, som kan fås både som roll-on og som hånd- og fodcreme. Disse produkter er udviklet til mennesker med kraftige svedproblemer. Det er altså et godt alternativ til kirurgisk indgreb og den dyre behandlingsform med botox.