Artiklen indeholder reklamelinks

Store våde plamager på lyseblå skjorter eller en pande, der er fyldt med små vandperler. Dette scenarie kender de fleste nok, når sommeren er på sit højeste. Særligt hvis man er kommet lidt sent ud ad døren, og man derfor er tvunget til at løbe lidt ekstra hurtigt i sommervarmen.

Og selvom det naturligvis ikke er tiltrækkende at være fuldstændig gennemblødt af sved, så er der en stor sandsynlighed for, at du ikke er den eneste, hvis temperaturen ligger over de 25 grader og solen bager ned. Derfor er det også mere accepteret, at du går og sveder, når det er varmt.

Nogle gange er det faktisk mere synet af en gennemsvedt skjorte, der kan være pinligt, end de medfølgende gener, som eksempelvis lugten. Dog følges de to oftest ad og alene tanken om, at man måske lugter af sved kan stresse en og dermed gøre, at man faktisk sveder mere. Hvilket jo ikke ligefrem er nogen hjælp i en sådan situation.

En gene, der er svært at skjule

Selvom sved er helt naturligt for os alle sammen, så er det alligevel forbundet med meget tabu, hvis man sveder mere end gennemsnittet. Nogle gange kan det skyldes de ting, der ligger til grund for, at man sveder.

Hvis du eksempelvis er overvægtig, kan det være hårdere for dig at skulle gå rundt i varmen, simpelthen fordi din krop skal slæbe på flere kilo. Derfor kan det blive en dobbelt negativ effekt, hvis folk kigger efter en, både fordi man sveder, og fordi man er overvægtig.

Generelt kan svedproblemer gøre det vanskeligt at færdes blandt andre mennesker, fordi man blive set skævt til. Problemet er ofte, at det er svært at gøre noget i situationen. For når man sveder, er det ofte fordi kroppen har det varmt. Så selvom man vil kunne skjule eventuelle pletter på skjorten ved at iføre sig sin jakke, gør det egentlig bare problemet værre.

I den situation kan du også ende med, at svedlugten bliver markant kraftigere. Dette kan betyde, at folk forsøger at undgå dig på offentlige steder og eksempelvis forsøger at finde andre steder at sidde i bussen eller toget, end ved siden af dig. Og selvom det måske kan være rart nok, at du har lidt luft omkring dig, kan det godt gå ud over selvtilliden, når man føler sig fravalgt.

Svært at tale om svedproblemer

Svedlugt

For nogle mennesker er sved et problem, der kommer på tidspunkter, hvor det ikke er et problem for andre mennesker at holde temperaturen nede. Derfor kan det også være svært for udenforstående at begribe, hvorfor du sveder, når de nu ikke kan se den åbenlyse grund dertil.

Der findes heldigvis en række lægemidler og produkter, der kan hjælpe dig på vej mod et liv, hvor sved ikke hæmmer dig. Flere af dem kan du få på apoteket, hvor de også kan rådgive dig om, hvilket midler der er bedst i din situation. Men igen kan pinligheden være et problem, fordi du ikke har lyst til at færdes offentligt, når problemerne er værst. For slet ikke at tale om, at tale højt om dem til fremmede.

Heldigvis behøver du ikke møde fysisk op, for at få råd og vejledning. Du kan i stedet benytte et online apotek. Her er mulighederne for rådgivning de samme, men du kan blive hjemme, når du er i kontakt med apoteket. Du kan derudover købe dine produkter på nettet og få dem leveret direkte til din dør, og på den måde undgå at skulle bevæge dig i offentligheden.